Jeg har altid brugt bloglovin' og har dermed ikke ret meget forstand på Google reader eller nogen af det andre RSS readers derude, men bloglovin' kender jeg, og derfor vil jeg gerne dele, så I også kan få det bedste ud af servicen.
1) Stort set alle dine spørgsmål om import, opsætning, dubletter, fejl etc kan besvares og løses via bloglovin' support og de tilhørende undersider. Dem finder du her.
2) Man kan vælge at få vist indlæg integreret i bloglovin', eller man kan lade indlæg åbnes i et nyt vindue i browseren. Jeg foretrækker det sidste. Det gør det lettere at kommentere og mere overskueligt. Denne indstilling kan du finde øverst under account> settings, hvor du også kan fra-/tilvælge mails etc.
3) Du kan importere blogs fra din nuværende reader, så du nemt kan overgå til at benytte bloglovin'
4) Bloglovin' har en rigtig god app til mobilen, så du kan læse nye indlæg fra dine favoritblogs, mens du står og venter på bussen eller keder dig til familiefesten ;)
5) Bloglovin' har super effektiv og hurtig support, såfremt dit problem er reelt og ikke bare et dumt spørgsmål affødt af, at du ikke har gidet læse deres vejledninger.
6) Bloglovin' kan tilknyttes din Facebook, så din Facebook page automatisk opdateres med billede og link til dit seneste indlæg. Se fx min Facebook. Denne funktion finder du også øverst via account.
Ulemperne ved bloglovin'
1) App'en går nogle gange kold, men de er hurtige til at løse problemer, så det er ikke så galt omend lidt irriterende, hvis man virkelig keder sig til den familiefest ;)
2) Du glemmer eller undlader at kommentere, fordi du bruger bloglovin's læserude eller app. I sidste ende vil det nok lede til lukning af mange af os små bloggere, da feedback er vores primære drive.
3) De har endnu ikke udviklet en gadget i stil med vores 'faste læsere' gadget, så man nemt kan se, hvor mange følgere bloggen har, men mon ikke det kommer.
4) bloglovin' er gratis at bruge, hvilket selvfølgelig er en fordel, men det betyder også, at de fra tid til anden sælger reklameplads, som til forveksling ligner et nyt blogindlæg fra en af de blogs, du følger, så du kommer til at klikke på reklamen. Nogle bannerreklamer er også så 'tunge' at de loader langsomt, så de pludselig dukker op, når du troede siden var loadet, og du kommer til at klikke på dem - samme princip som Trendsales, hvis det siger dig noget. Det er mildest talt irriterende at blive 'narret' til at klikke sig ind på en reklame, men det er altså ret sjældent.
5) Du bliver endnu mere afhængig af blogland med deres app ;)
//
Selvom dette indlæg er skrevet for at hjælpe og besvare eventuelle spørgsmål, så bliver jeg selvfølgelig glad, hvis du vil følge mig via bloglovin' ved at klikke lige her.